Tilbud London

Når man tager på miniferie til London, er det for det første vigtigt, at man har fundet en billig flybillet og et billigt hotel hjemmefra. I gamle dage skulle man korrespondere via telefon eller det der er værre, før man skulle finde af sted, men nu har vi heldigvis internettet. Det tager altså ikke mere end et par klik at finde en billig flybillet og et billigt hotel, når man gerne vil på weekendtur til London.
Der er et næsten ubegrænset antal muligheder for at finde flyrejser til London, og de findes helt ned til under 500 kr tur/retur. Det kræver ikke andet end en lille søgning på google og så popper det op med alskens forslag, der vedrører billige hoteller og flybilletter til London. Momondo.com kan anbefales. Her er der samlet en lang række lavpris luftfartsselskaber, der udbyder flybilletter. Derudover kan man samtidig søge på billige hoteller. Det kan ikke anbefales at købe de såkaldte pakkerejser, da de er alt andet end billige. Derimod er det en god idé at være tidligt ude, når man skal booke sin storbyferie, da priserne stiger jævnt på flybilletter, når man nærmer sig afrejsetidspunktet.
Noget andet, der er vigtigt, når man skal på storbyferie i London, er at have planlagt sin rejse hjemmefra. London er en fantastisk by med utrolig mange seværdigheder. Faktisk kan det anbefales at skaffe sig en ferielejlighed i London og forlænge sit weekendophold. Men er man ude efter et kort smut til London, kan det som sagt gøres billigt, og man behøver ikke spekulere over hvad tiden skal bruges til. Derfor er det en rigtig god idé at have sin planlægning i orden hjemmefra, da man foran sin computer kan sidde i ro og mag, mens man læser om de mange spændende tilbud og oplevelser London byder på. Måske har du allerede en idé om, hvilke seværdigheder du skal besøge på din storbyferie i London?
Hvis ikke, så er der hjælp at hente her (og på google)!
I hjertet af London skiller Themsen byen i to. På den ene side tårner Big Ben og Palace of Westminster (det britiske parlament der om muligt er endnu mere imponerende end på billeder og film. Når man står og bliver betaget af den enorme bygning, kan man kaste et blik på den modsatte bred, hvor et andet imponerende syn møder en; det 135 meter høje pariserhjul, London Eye, sørger her for underholdningen og udsigten over London. Det koster under 10 britiske pund, og for dem får man 30 minutter med udsyn til det meste af centrum i byen.
Længere nede af floden støder man ind i Tower of London, det historiske fængsel, der dog ikke har huset fanger i de sidste mange hundrede år, men stadig står stolt som en manifestation på den normanniske militærarkitektur.
Start dagen med at blive betaget af Big Ben og parlamentet, tag et smut i London Eye og sejl med en af de mange små færger ned til Tower of London, så er man sikret indtryk nok til, at man med god samvittighed kan slappe af med en pint på en traditionel engelsk pub om aftenen.