Billige Flybilletter Til London

Igennem de senere år, er det blevet utrolig nemt og billigt at rejse rundt i Europa med fly. Tidligere har det ikke været nemt at finde billige flybilletter til London, men med de mange lavprisflyselskabers opblomstring er der nu intet, der hindrer danskerne i at tage på en weekendtur til London. Der kan købes billige flybilletter til London Heathrow, byens største lufthavn, igennem stort set alle danske og internationale luftfartsselskaber. For tiden er det muligt, hvis man bestiller i god tid, at komme af sted til London for under 500 kr tur/retur. Det er nemt og hurtigt at finde de billigste rejser på internettet. Google er et godt sted at starte, men ellers kan prissammenligningssider som Momondo.com anbefales.
Der er et næsten ubegrænset antal seværdigheder i London. Hvem har ikke hørt om Big Ben, det store klokketårn, der stiger op fra Westminster Palace og tårner over floden Themsen? Og når man står der og skuer op mod det enorme tårn, kan det anbefales at krydse floden, på den brede bro, til fods, dreje til venstre og spankulere direkte ind i det gigantiske pariserhjul, London Eye. For et mindre beløb får man 30 minutter med fantastisk udsigt over den smukke engelske hovedstad. Man kan eksempelvis skue mod Camden Town, kvarteret hvor frisind og skæve oplevelser er i højsædet, Hyde Park, den gigantiske have i Westminster eller dronning Elizabeths eget Buckingham Palace. Er man ikke tilfredsstillet af at beskue den charmerende by fra oven, er der i allerhøjeste grad også mulighed for at besøge alle Londons seværdigheder indenfor en overskuelig tidsramme; det fænomenale offentlige transportsystem med undergrundsbanen i front, er den mest oplagte. Londons undergrundsbane er en af verdens førende, og det kan mærkes! Overalt i bybilledet dukker det særprægede Underground-skilt op og markerer at her er der forbindelse til resten af byen.
Der er utrolig mange grunde til, at danskerne er forelskede i Englands hovedstad, men især det faktum at det blot tager lidt over en time i fly og at det er utrolig billigt, er indlysende noget, som tæller. Ikke nok med, at det er utrolig billigt at bestille en flyrejse til London, så er det også muligt at finde billige hoteller i Londons hjerte. For under 150 kr kan man sagtens finde billige hoteller, der både er familievenlige, behagelige og tilbyder morgenmadsbuffet samt trådløst internet. Med et såkaldt Oyster Card (et Oyster Card er et rejsekort, der fungerer omtrent som et kreditkort med mulighed for at få refunderet de penge, som man ikke får brugt der både gælder til de særprægede bybusser og den føromtalte fremragende undergrundsbane, er det både nemt og meget billigt at komme omkring i byen med offentlig transport.