Attraktioner I London

Når rejsen til London er i hus, er der kun tilbage at finde ud af, hvilke attraktioner, du har lyst til at se. Beslutningsprocessen kan være både lang, hård og uoverskuelig, for London har mere at byde på end man kan nå at se på en miniferie i udlandet. Uoverskueligheden kan måske gøre det svært at planlægge, hvilke attraktioner i London, du gerne vil se, men det kan på det kraftigste anbefales, at du inden afrejse har dannet dig et overblik over, hvad der er at opleve, hvad du gerne vil nå og hvad der måske er knapt så vigtigt – ellers kan du risikere at stå i gaderne i London og være fuldstændig lammet af indtryk og ikke nå det halve af det, som du gerne ville.
En god måde at få set noget af byen på er ved at hoppe om bord på en af de berømte, røde sightseeing busser. Du kan for eksempel købe en billet til busserne, som gælder i 24 timer. Det giver dig mulighed for at opleve London fra toppen og hoppe af og på, som du har lyst til. På hjemmesiden londonguide.dk kan du endda købe billetter til bussen allerede nu, så du slipper for at bruge tid i køen, når du står i London og hellere vil ud at kigge på de mange attraktioner!
Og hvad kunne du så tænke dig at se? London Eye, Tower of London, Buckingham Palace, St. Pauls Cathedral, London Zoo, British Museum, London Aquarium, Westminister Abbey, Big Ben og parlamentet, Speakers Corner, The National Gallery, Tate Modern, Tower Bridge? Der er også mulighed for at blive taget tilbage i tiden og opleve gys gennem 2000 år i The London Dungeon eller for at få taget billeder med alle de kendte hos Maddam Tussauds. Du kan også få lov at opleve lidt af en stor forfatters ånd, hvis du besøger det genopbyggede Shakespeare’s Globe.
Hvis du på et tidspunkt skulle have brug for at slappe lidt af og aflaste dine fødder, men stadig gerne vil suge Londons kulturelle attraktioner til dig, hvad så med at opleve noget af byens fantastiske scenekunst? Byen giver dig mulighed for at opleve nogle af de mest storslåede og professionelle operaforestillinger i verden, ligesom du kan opleve verdensstjerner indenfor ballet og anden dans. Også musicals er i byens højsæde og her kan du blandt andet opleve „The Lion King„, „Grease„, magien i tonerne fra Queen i „We Will Rock You„, Abba i „Mama Mia„ og Michael Jackson i „Thriller„. Også „Chicago„, „Les Misérable„, „The Phantom of the Opera„, „Billy Elliot„, og „Oliver!„ er at opleve!
På internettet kan du finde de guides, som passer til dig. Der er tips til, hvor du skal gå hen, hvis du gerne vil se byens street art eller hvis du gerne vil finde det helt rigtige sted at spise. Også byens mest populære butikker – og måske også steder, som du ikke lige vidste fandtes – er at finde på guidesiden, ligesom byens pubs og barer. Du kan også finde eksempler på ture rundt i byen, som tager dig forbi de steder, du gerne vil se. Der er ikke andet for end at udforske London og alle dens attraktioner!